Der afholdes hver eneste dag pressemøder om alt mellem himmel og jord. De fleste vil nok tænke på politiske pressemøder, og pressemøder fra sportens verden. Men pressemøder afholdes af alle typer af organisationer, foreninger, virksomheder og lignende, og pressemøder er derfor en bred betegnelse over, alle meddelelser der afgives til en presse, som tjener til formål at blive videreformidlet til offentligheden.

Her på siden ser vi nærmere på vigtigheden af pressemøder, og hvor vi dykker ned i de mest almindelige og afgørende typer af pressemøder. Det gælder ikke mindst de politiske pressemøder, der har en direkte indvirkning på borgernes hverdag. Dertil ser vi også nærmere på pressemøder fra sportens verden, samt pressemøder med relation til klima og miljø.

Disse typer af pressemøder, samt mere generel information og viden om pressemøder, kan du finde meget mere om her på siden. Det gælder viden om hvornår de næste pressemøder afholdes, hvor du finder viden om hvornår de afholdes, og hvordan du kan følge med, når der afholdes forskellige typer pressemøder.

Pressemøde

Hvad er et pressemøde

Et pressemøde er et møde der indkaldes til af en forening, virksomhed, organisationer, politiske partier og lignende, hvor inviterede journalister sædvanligvis har mulighed for, at stille spørgsmål til afholderen af pressemødet.

Formålet med et pressemøde er at benytte lejligheden til at offentliggøre nyheder, eller komme med kommentarer og bemærkninger, til allerede offentliggjorte nyheder. Nyhederne kan være alt lige fra regnskabsmeddelelser, ny lovgivning til katastrofer og meget andet.

Der kan også udsendes en pressemeddelelse, der på samme måde som et pressemøde, er en offentliggørelse af de seneste nyheder. En pressemeddelelse er dog uden fremmødt presse, der altså ikke kan stille spørgsmål til nyheden, og må forlade sig til, at stille spørgsmål til pressemeddelelsen på andre tidspunkter. En pressemeddelelse og et pressemøde er ofte kombineret, hvor pressemeddelelsen udsendes først, og derefter vil der blive holdt et uddybende pressemøde.

Hvilke typer af pressemøder findes der

Der findes mange forskellige typer af pressemøder, med mange forskellige former for emner. For selskaber kan det eksempelvis være nyheder og ansættelsen af en ny direktør, eller offentliggørelsen af de seneste regnskaber, der har afgørende betydning for aktionærer.

Det kan også være brancheorganisationer og NGO’er, der afholder pressemøder om initiativer, aktivisme og nyheder om videnskab. Her vil pressemøderne ofte handle om at udbrede et budskab, for at få flere til at fatte interesse, og støtte op omkring budskabet.

Som oftest forbindes pressemøder med politik og sport. I sport er det ofte nyheder om strategier, spillerhandler, ansættelser og andre relevante nyheder for fans og investorer, der vil få sportsklubber til at afholde pressemøder.

I politik vil det være alt lige fra brancheorganisationer, politiske partier, regeringer og andre interessenter, der alle kan og vil afholde pressemøder. Det vil ikke mindst være regeringen, der ugentligt vil afholde flere pressemøder.

For firmaer kan pressemøder bruges til at annoncere lanceringer og udgivelser af nye produkter. Det er især store firmaer, som holder pressemøder eller -konferencer om deres udvidelse af sortiment.

Disse pressemøder kender du højest sandsynligt fra store mærker som f.eks. Apple og Samsung, når de annoncerer lanceringen af deres nye version af deres telefoner.  Pressemøder for lancering af et nyt produkt kommer også i forskellige former og afskygninger, men fælles for dem er at det oftest er fansene eller tilhængere af mærket, som følger med i disse pressemøder.

Pressemøde

Hvem står for at afholde pressemøder

Det vil som regel være den organisation, forening, selskab eller andet, der kommer med nyheder, som vil stå for at afholde pressemøder. Det er dog ikke kun dem der står for at præsentere og offentliggøre nyheder, der vil stå for at afholde pressemøder.

Således vil også modparter afholde pressemøder, hvor der vil kommenteres på det originale pressemøde. Det kan være politiske oppositionspartier der reagerer på ny lovgivning, eller brancheorganisationer og modparter i konflikter.

Hvorfor afholder man pressemøder

Der er mange forskellige grunde til, hvorfor firmaer vælger at holde pressemøder eller -konferencer. Der kan f.eks. blive kaldt til pressemøde af disse årsager:

  • Som svar til nyheder, kontroverser, konflikter osv.
  • For at annoncere en ny ansat chef eller en chef, som stopper.
  • I forbindelse med velgørenhed eller frivilligt arbejde.
  • For at annoncere en ny produktionsfacilitet
  • For at annoncere udgivelsen af et nyt produkt eller samarbejde/fusion af virksomheder

Der er mange grunde til at holde pressemøde. Ofte holdes pressemøder for at komme med en udtalelse, før nyhederne ender i medierne.  Pressemøder kan også fungere som en nem måde at sprede et budskab eller produkt på. Det skaber en vis spænding og forventning, og dermed kan der drages positiv opmærksomhed.

Inden pressemøder bliver der ofte udgivet en pressemeddelelse, så befolkningen ved hvad pressemødet nogenlunde kommer til at omhandle. Ved corona så man at pressemeddelelsen kort beskrev, at pressemødet f.eks. ville omhandle nye restriktioner. I sportsklubbens verden kan det være en kort oversigt over, at der f.eks. annonceres ny ledertræner på holdet.

Pressemøde

Hvorfor det er en god idé at afholde et pressemøde

Pressemeddelelser, interviews og informationer der sendes ud via forskellige medier, er gode måder at få ens budskab ud hurtigt. Hvis mediet ikke er f.eks. partiets eller virksomhedens egen, kan nyheden formes på en forkert måde.

Pressemøder er en ekstra medieteknik til specielle begivenheder, hvor man virkelig gerne vil gøre et udtryk eller gøre ens budskab ekstra klart og få det udtrykt personligt. Her er der mindre plads til misforståelser, og man kan høre budskabet specifikt fra talerens mund, så der ingen tvivl opstår. Pressemøder er især gode til også at understrege vigtigheden af beskeden.

Derudover er der mange grunde til, hvorfor pressemøder er en god idé, blandt andet:

  • Man kan give mere information hurtigt end i en pressemeddelelse, da pressemeddelelser skal være korte og præcise.
  • Et pressemøde er interaktivt. Man har mulighed for at besvare spørgsmål og undgå forvirring. Man kan nemmere understrege sin pointer, som man ikke nødvendigvis ellers ville kunne få lov til.
  • Man kan annoncere en vigtig udvikling og nemmere forklare, hvorfor denne er vigtigt både lokalt og mere udbredt. Det er hurtigere og nemmere at komme med en uddybning, og oftest har man lytternes opmærksomhed mere fastholdent.
  • Man kan nemmere forklare sig selv, især hvis der har været meget negativitet omkring emnet.
  • Det kan i nogle tilfælde være billigere og nemmere omtale
  • Et succesfuldt pressemøde kan hurtigt informere om nyheder, men det kan også booste moralen for din egen gruppe.
  • Man slipper for at skulle gentage sig flere gange om det samme til forskellige medier.
  •  Man er sikker på at ens budskab kommer ud til den brede befolkning, især hvis det er en vigtig meddelelse som alle bør kende til.

Pressemøde

De mest almindelige og vigtigste typer af pressemøder

De mest almindelige og vigtigste typer af pressemøder, vil ikke mindst være de pressemøder, der afholdes i relation til politik og sport. I nyere tid er der dertil kommet et større fokus på klima og miljø, og dermed på de pressemøder, der bliver afholdt i relation til vores klima og miljø. Derudover er der også pressemøder i forbindelse med firmaer og virksomheder, hvor de blandt andet taler om nye produkter, lanceringer og udgivelser. I det følgende ser vi derfor nærmere på netop disse fire typer af pressemøder.

Dertil ser vi også nærmere på corona pressemøder, der siden 2020 har været en fast bestanddel af vores liv, og som i perioder har været afholdt flere gange dagligt, samt på pressemøder i forbindelse med konflikter og strejker, der også kan have stor og afgørende betydning for mange danskere. Især her er der mange, som har stiftet bekendtskab med pressemøder og alt som de ellers indebærer.

Politiske pressemøder

De politiske pressemøder vil nærmest dagligt tone frem i diverse nyhedskanaler, hvad enten det er politiske partier og organisationer, eller om det er brancheorganisationer, virksomheder og andre interessenter, som bliver berørt af en given lovgivning eller udvikling i samfundet.

Det vil ikke mindst være pressemøder afholdt af den siddende regering, som vil få særligt meget opmærksomhed, når det kommer til politiske pressemøder. Det er nemlig regeringen, med opbakning fra regeringens støttepartier, der indfører ny lovgivning i Danmark. Det gør pressemøder afholdt af regeringen til meget vigtige og afgørende pressemøder.

I kølvandet på et pressemøde afholdt af regeringen, ser man ofte oppositionspartier afholde deres egne pressemøder, hvor der kommenteres på ny lovgivning eller udvikling i samfundet. Det samme kan gælde for brancheorganisationer, virksomheder og andre interessenter, der bliver berørt af en given lovgivning.

Det er ikke kun de danske politiske pressemøder, der vil have stor og afgørende betydning for danske borgere, virksomheder, foreninger og lignende. Når der afholdes pressemøder i forbindelse med internationale samarbejdsaftale, såsom i EU-regi og NATO, så vil det også have betydning for Danmark, og derfor er disse typer af politiske pressemøder også meget vigtige.

Politiske pressemøder kan altså betegnes som et pressemøde afholdt af en person, organisation, virksomhed, forening eller lignende, der har betydning for den generelle samfundsudvikling, såsom ny lovgivning og andre bevægelser og udviklinger i samfundet.

Pressemøde

Klima og miljømæssige pressemøder

En type pressemøder der læner sig meget op ad de politiske pressemøder, og som overlapper på kryds og tværs, er de såkaldte klima og miljømæssige pressemøder. Traditionelt set har disse pressemøder været afholdt af NGO’er, samt andre relevante organisationer.

I takt med at klima og miljø får mere og mere opmærksomhed, har klima og miljø også vundet mere og mere indpas i de politiske beslutninger. Derfor ser vi ofte politiske pressemøder, der specifikt omhandler klima og miljømæssige politiske beslutninger.

Klima og miljømæssige pressemøder bliver dertil ikke mindst afholdt af dem, der forsker og formidler forskningen, der beretter om udvikling i de klimaer og miljømæssige udfordringer vi står overfor. Det vil ikke mindst være pressemøder afholdt af FN, der opsætter reduktionsmål i forhold til Co2 og andre drivhusgasser, samt mange andre mål, for at kunne vende den negative udvikling, som vores klima og miljø undergår.

De klima og miljømæssige pressemøder bliver fulgt tæt af mange danskere, og i en sådan grad, at de næsten overgår den opmærksomhed, som de politiske pressemøder får. Det siger noget om hvor stort et fokus klima og miljø er for mange i samfundet, og det fokus afspejler sig altså i, at interessen og opmærksomheden på de klima- og miljømæssige pressemøder stiger og stiger.

Der er derfor heller ikke nogen tvivl om, at klima- og miljømæssige pressemøder også i fremtiden, vil have stor interesse og opmærksomhed omkring sig, og at de fortsat vil blive fulgt tæt af mange danskere.

Klima- og miljømæssige pressemøder afholdes på flere forskellige platforme, men de helt store bliver som regel vist i fjernsyn eller på de store nyhedsmedier i Danmark.

Pressemøder i forbindelse med konflikter og strejker

Der er også en anden type pressemøder, som egentlig er en form for politisk pressemøder, men som alligevel falder lidt uden for, hvad man kan betegne som et rigtigt politisk pressemøde. Disse pressemøder ser vi i forbindelse med konflikter og strejker.

Når der indkaldes til pressemøde i forbindelse med konflikter og strejke, kan det både være i den offentlige sektor, og derfor mange gange et politisk problem, men også inden for det private, hvor det i udgangspunktet ikke vil være en politisk konflikt.

Er der tale om en konflikt i det private, vil der ofte indkaldes til pressemøde, når en konflikt eller strejke berører mange mennesker. Det gælder sådan set også når der er tale om strejker og konflikter i det offentlige.

I sidste ende kan de fleste konflikter og strejker alligevel ende med, at måtte løses politisk. Det vil ske ved lovindgreb, hvor regeringen, samt regeringens støttepartier, vil bestemme udfaldet af konflikten, eventuelt ved at lovgive om, hvad de nye lønsatser og normeringer skal være.

Det vil som regel være den strejkende part i en konflikt, der vil afholde konfliktens første pressemøder. Dernæst følger det at modparten i konflikten, vil afholde sit eget pressemøde, og kommentere på konflikten. Dertil kan komme pressemøder afholdt af regeringen, i forbindelse med mægling og lovgivning i konflikten.

Sportslige pressemøder

Den anden type af meget almindelige pressemøder kendes fra sportens verden. Det skyldes og kommer i forlængelse af den interesse og opmærksomhed der er for sport. Det kan være alt lige fra fans af fodbold, håndbold, cykling og alle de andre typer af sportsgrene.

De mange klubber følges tæt af fans, sponsorer og investorer, og derfor er nyheder der kommer ud fra sportsklubberne vigtige for mange mennesker, og det er derfor afgørende at der afholdes pressemøder, hvor de seneste nyheder kan blive formidlet.

I sportens verden kan pressemøder omhandle alt lige fra regnskabsmeddelelser, til offentliggørelsen af nye investeringer, såsom i nye spillere og faciliteter. Alt det har afgørende betydning for investorer og sponsorer, samt for fans der er følelsesmæssigt investeret.

Det vil ikke kun være de mange klubber der findes i sport, som vil afholde pressemøder. Det gælder også for de ledende organer og i de forskellige sportsgrene, og for andre former for interesseorganisationer. Det gælder eksempelvis for det ledende organ for fodbold i Danmark, DBU, men også for internationale organisationer som UEFA og FIFA.

Eksempelvis vil UEFA afholde pressemøder når der skal trækkes lod til de europæiske turneringer, mens FIFA vil indkalde til pressemøder i forbindelse med landsholdsfodbold, og vil ikke mindst afholde pressemøder, i forbindelse med verdensmesterskaberne i fodbold.

Pressemøder om nye lanceringer

Pressemøder og -konferencer fungerer i forretningsverden som en god måde at få promoveret sit nye produkt, software eller andet. Store og mindre virksomheder og mærker indkalder til pressemøde, når der er nye elementer at tilføje til deres katalog.

Det kan også være, at de holder pressemøde når deres forretning udvides, eller de åbner en ny fabrik eller butik. Hvis man f.eks. er stor fan af it og gerne vil holde sig opdateret på de nyeste trends og produkter inden for tech, er det nemt at holde sig opdateret ved at følge de forskellige pressemøder. Det er her nye produkter vil blive annonceret og reklameret for først, og også her man får det første sneak-peak ind i hvad der udkommer i den nærmeste fremtid.

Et godt og succesfuldt pressemøde kan derfor være afgørende for, hvorvidt produkter klare sig godt eller dårligt efter lancering. Er pressemødet for kedeligt eller forvirrende, kan det skabe forkert og dårlig opmærksomhed omkring produktet.

For pressemøder der omhandler lanceringer, er det specielt vigtigt at pressemødet ses af det rigtige publikum. Derfor skal man have fat i de rigtige medier, som er interesserede i produktet/servicen.

Pressemeddelelsen der hører til pressemødet, skal have en dragende overskrift. I denne slags pressemøder er det at skabe opmærksomhed og spænding et vigtigt element for at gøre folk interesserede.

Hvor bliver de næste pressemøder offentliggjort

Afhængig af hvor vigtigt og betydningsfuldt et pressemøde er, vil der være forskellige steder hvor, at pressemøderne vil blive offentliggjort. For de meget vigtige og betydningsfulde pressemøder, såsom politiske pressemøder afholdt af regeringen, vil det kommende pressemøde blive offentliggjort mange steder.

Det gælder både i de normale nyhedsmedier og kanaler, såsom de daglige nyheder i fjernsynet, men også via nyhedsmedier og kanaler online, såsom på sociale medier. Dertil vil dem der afholder pressemødet, eksempelvis regeringen, oplyse om kommende pressemøder på deres egne kanaler.

Det vil også være tilfældet ved mindre vigtige og afgørende pressemøder, der dog ikke på samme måde, vil få en bredere dækning i landsdækkende medier. Her vil det i stedet være gennem mere lokale nyhedsmedier, samt gennem arrangøren af pressemødets egne kanaler.

Dette gør sig også gældende ved andre typer af pressemøder, herunder de sportslige pressemøder, som også vil blive offentliggjort både gennem landsdækkende og lokale medier, samt gennem egne kanaler, alt afhængig af vigtigheden og betydningen af pressemødet.

Hvor du finder oplysninger om hvornår nye pressemøder bliver offentliggjort, afhænger altså først og fremmest af, hvorvidt pressemødet har stor, vigtig og afgørende betydning for mange mennesker, eller om der er tale om, at pressemødet har en mindre vigtig og afgørende betydning, og som er relevant for færre personer.

En hurtig google-søgning kan hurtigt fortælle dig mere, om hvornår der næste gang kommer nyt pressemøde om en given situation – men kun hvis det allerede er meldt ud. Hvis du f.eks. går og venter på dit yndlingsfodboldklub melder noget nyt ud, kan du ofte følge med hvor dette sker på deres sociale medier.

Pressemøde

Hvornår afholdes de næste pressemøder

Der er stor forskel på hvornår de næste pressemøder afholdes, og ikke mindst hvor ofte. Det er derfor svært at sige noget præcist om, hvornår de næste pressemøder afholdes. Først og fremmest er det nemmest at opdele pressemøderne i forskellige typer, for at se på hvornår de forskellige typer af pressemøder afholdes.

De politiske pressemøder vil nærmest blive afholdt dagligt, både hvad angår lokale og landsdækkende politiske pressemøder. Det kan altså være lokale politiske pressemøder i din egen kommune den ene dag, og landsdækkende politiske pressemøder den næste dag.

Det samme kan langt hen ad vejen siges om de sportslige pressemøder, der også vil afholdes både af de lokale klubber, men også mere landsdækkende pressemøder, som når eksempelvis de forskellige landshold samles for at spille landskampe.

Hvornår de enkelte klubber, landshold, politikere, partier og andre organisationer og interessenter afholder pressemøder, er meget svært at sige noget om. Her er det nemmest at søge information hos den sportsklub, landshold, politiske parti eller anden interessent, du gerne vil se pressemøder fra.

Hvis du er interesseret i pressemøder fra specielle politiske grupper, specifikke firmaer eller sportsklubber, er det altid værd at følge med i deres sociale medier eller på deres hjemmeside. Dette er højest sandsynligt det sted, hvor de allerførst vil melde ud om nye informationer. For at holde øje med situationer som Corona eller andre verdensnyheder, kan man holde sig opdateret på de forskellige nyhedssider.

Hvor kan man følge med i pressemøder

På samme måde som ved offentliggørelsen af pressemøder, vil det også være afgørende for hvor du kan følge med i pressemøder, hvor stor en betydning et pressemøde har. Ved de meget vigtige og betydningsfulde pressemøder, vil du kunne følge med direkte i fjernsynet, og på diverse andre kanaler, såsom sociale medier og lignende.

På de mindre vigtige pressemøder vil du også kunne følge med i fjernsynet, der dog ikke vil være på de landsdækkende kanaler og medier, men derimod på de lokale nyhedsmedier og kanaler. Der kan også være tilfælde hvor, at pressemøder udelukkende kan følges, via arrangøren af pressemødets egne kanaler og medier.

De politiske pressemøder vil du altid kunne finde på landsdækkende nyhedsmedier og kanaler, når der er tale om pressemøder afholdt af regeringen eller partier i folketinget, eller i forbindelse med andre pressemøder, hvor at pressemødet har en mere landsdækkende betydning. Dertil kommer lokalpolitiske pressemøder, som kan følges på lokale nyhedsmedier og kanaler.

De samme forhold gør sig også gældende for de sportslige pressemøder, der både vil blive transmitteret direkte på landsdækkende nyhedsmedier og kanaler, samt på de mindre og mere lokale nyhedsmedier og kanaler.

Store organer såsom DBU vil ofte være dækket tæt og med stor interesse, og kan derfor ofte følges direkte i fjernsynet. Det gælder eksempelvis pressemøder i forbindelse med landskampe. De mere lokale nyheder, såsom pressemøder afholdt af lokale sportsforeninger og klubber, vil blive transmitteret via lokale nyhedsmedier og kanaler.

Andre pressemøder som er mere baseret på forskellige interesser kan ses online diverse steder. Det kan være på internationale nyhedssider eller på det individuelles firmas egen side.

Pressemøde

Se pressemøde live

Når der afholdes pressemøder, vil det ofte være muligt at kunne se pressemøde live. Det at se pressemøde live kan være særligt fordelagtigt, når der er tale om nyheder der offentliggøres, som har en særlig betydning for den, der følger med i pressemødet. Det kan eksempelvis være aktionærer, der gerne vil have nyhederne som de første.

For mange blev det at se pressemøde live særligt interessant i forbindelse med corona virussen. Da corona virussen var på sit højeste, var det muligt at se pressemøde live om corona hver eneste dag. Selvom det ikke længere er tilfældet, afholdes der stadig regelmæssige pressemøder om corona, og der er stadig mange der vil se pressemøde live, når der afholdes pressemøder om corona virussen.

Andre vil se pressemøde live når der er vigtige sportsrelaterede nyheder, såsom nyheder om investeringer i spillerkøb og spillersalg, eller andre vigtige nyheder, som fans af sport gerne vil have med det samme. Et sådan sportsligt pressemøde med stor interesse og opmærksomhed så vi sommeren 2021.

Her faldt den danske landsholdsstjerne Christian Eriksen om med hjertestop, under en EM-landskamp i Parken. Derfor fulgte mange med direkte, og valgte at se pressemøde live, for at holde sig opdateret på den seneste udvikling.

Hvor du kan se pressemøde live, afhænger som nævnt i afsnittet ovenfor af, hvorvidt pressemødet har en stor betydning for mange mennesker, eller om der er tale om nyheder, som berører en mindre gruppe af mennesker.

Pressemøde i dag

Pressemøde i dag er som regel en henvisning til de pressemøder, som afholdes samme dag som de offentliggøres. Det kan være vigtige pressemøder afholdt af regeringen. Et pressemøde i dag kan eksempelvis være et Corona pressemøde, hvor det er vigtigt at få informationer ud til offentligheden hurtigst muligt.

Et pressemøde i dag kan også være i sportens verden, hvor det ofte vil være pressemøder om fyringer og ansættelser, der har behov for at blive offentliggjort med det samme. Det kan også være et pressemøde i dag fra et aktieselskab, der har afgørende nyt i relation til aktieselskabets investorer.

Et pressemøde i dag kan altså tage karakter af enhver type pressemøde, der ikke vil afhænge af typen, men af vigtigheden af de oplysninger og informationer, som vil blive offentliggjort på pressemødet.

Hvornår er der pressemøde i dag

Når der indkaldes til et pressemøde samme dag som pressemødet afholdes, vil du oftest blive oplyst om dette gennem arrangørens egne kanaler, samt lokale og landsdækkende nyhedsmedier, alt afhængig af vigtigheden og interessen for den information, som pressemødet vil omhandle.

Det er derfor altid en god idé at følge med i nyhederne i løbet af dagen, for at du kan være sikker på, at få vished om de pressemøder du har interesse i. Dette uanset om der er tale om politiske, sportslige eller andre typer af pressemøder.

De landsdækkende og store nyhedsmedier og kanaler er altid gode at holde øje med, men er de pressemøder du har interesse i af mere lokal karakter, så bør du også holde øje med de lokale nyhedsmedier og kanaler. Det er således langt fra alle pressemøder, der vil blive offentliggjort på de landsdækkende nyhedsmedier og kanaler.

Hvis du har slået notifikationer til på din yndlings nyhedsapp, er du næsten garanteret ikke at gå glip af det næste vigtige pressemøde. Dette gør sig især gældende for politiske og sports pressemøder, som ofte bliver vist live på landsdækkende TV. Vil du gerne oplyses om som den første, om din sportsklub eller dit yndlingsmærke holder pressemøde i dag, så kan du altid følge dem på sociale medier. Twitter er især en af de steder, hvor pressemøder om nye lanceringer eller produkter vil blive annonceret først.

Pressemøde

Hvordan arrangeres et pressemøde

Der er flere punkter, som et firma eller organisation skal være opmærksom på, før de afholder pressemøder. Du kan som lytter eller seer også være opmærksom på disse trin. Det kan være brugbart at vide, om pressemødet er gennemført, da det gør det mere troværdigt.

Ofte er arrangering af pressemøder under tidspres. Hvis der dog er tid til det, bør man påbegynde planlægning af et pressemøde op til 1-2 uger før, at det skal finde sted.

  1. Klargør budskabet

Lav et kort og klart overblik over, hvilke pointer der i hvert fald skal annonceres til pressemødet. Det er vigtigt at have et klart mål over, hvad der skal være blevet sagt, når pressemødet er slut.

Målet kan f.eks. være at introducere eller skabe mere opmærksomhed omkring et bestemt problem. Det kan også være en reaktion eller svar på en nyhed eller kritik.

Uanset hvad budskabet er, skal det kunne opsummeres i 3-5 hovedpunkter til pressemødet.

Hvis budskabet eller beskeden indeholder en dato, et tidspunkt eller en kommende begivenhed, er det vigtigt at denne bliver annonceret og nævnt flere gange. Det er vigtigt, at der ingen tvivl er, og at folk kan huske det, og nå at notere det.

  1. Pressemeddelelsen

Det skal også overvejes, hvordan man ønsker pressemeddelelsen skal være. En pressemeddelelse bør være velovervejet og velformuleret. Pressemeddelelsen bør være klar, tydelig og præcis. Den skal gå lige til pointen og ikke have for meget fyld. Meningen med en pressemeddelelse er at adressere problemet klart og tydeligt – uanset om det er positivt eller negativ.

  1. Planlæg dato og tidspunkt

Når det skal planlægges, hvornår et pressemøde skal afholdes, er det vigtigt at det ikke overlapper med andre vigtige begivenheder eller pressemøder. Man skal helst være sikker på at vælge et tidspunkt, som er frit og som ikke forstyrres af andre events.

  1. Lokation

Lokationen for et pressemøde er også vigtig. Det skal være muligt for flere mennesker at møde op og komme til med godt udsyn og lyd. Dem der møder op, skal have en forbindelse, til det der skal tales om. Flere firmaer beslutter sig for at holde konferencen på firmaets grund, især hvis det handler om udgivelsen af et nyt produkt. Der skal helst også være bred mulighed for parkering.

  1. Invitationer

Firmaet/organisationen skal også overveje, hvem der skal have en invitation til at komme til pressemødet. De har ofte en liste over medier, som først bliver underrettet, og som først for en kopi af pressemeddelelsen. Ligesom pressemeddelelsen så skal invitationen var velformuleret og informerende, således flest får lyst til at møde op.

Pressemøde

Hvis man skal deltage i et pressemøde

Oftest er det, som navnet antyder, pressen der deltager i pressemøder. Hvis man som journalist eller medie er blevet inviteret til at deltage i et pressemøde, er der flere ting som man kan gøre for at forberede sig.

Fordelene ved at pressemøde for journalister er, at arbejdet bliver gjort nemmere, og der er nem adgang til at kunne stille spørgsmål. Pressemøder gør dog historien mindre eksklusiv.

Forbered dig godt til et pressemøde ved at:

  • Ikke tag ud for at dække en historie, uden at vide hvad du kan forvente. Kom forberedt.
  • Lav research! Det er supervigtigt, at du er godt dækket ind på al den information, som du kan komme i nærheden af. Viden om pressemeddelelsen, produktet, problemet eller historien er en nødvendighed, men derudover er baggrundsviden og at læse op på historien essentielt.
  • Hvis du bliver inviteret til et pressemøde om politik, og det ikke er din stærke side, er det en god idé at spørge andre til råds.
  • Forbered nogle spørgsmål i forvejen. Hvis pressemødet viser sig ikke at komme med informationer, som er nyhedsværdigt, kan dit spørgsmål til emnet skabe en historie, som er værd at skrive om.

Derudover er det vigtigt at:

  • Møde op i god tid.
  • Det er vigtigt at få en god plads, især ved større pressemøder. Sid helst tæt på den der taler eller på en højtaler, så du ikke går glip af noget, som bliver sagt. Det er også vigtigt at kunne høre de spørgsmål som andre journalister og fremmødte stiller.

Sørg for at få stillet mindst ét spørgsmål. Der er rift om tiden, men lige netop det spørgsmål som man gerne vil stille, kan være altafgørende for, om der kan komme en god historie ud af det.